Familien består af Søren, Hanne - 2 voksne børn, Michael og Mette, svigersønnen Kuno og vort super-barnebarn Jannick, samt sidste skud på stammen, lille Oliver.

Vi har altid været  vant til at være omgivet af dyr og ikke mindst hunde. I Sørens hjem fandtes gravhunde, og i mit hjem, som var på en gård, havde vi altid mindst én foxterrier. Vores første hund sammen var en langhåret gravhund. Herefter var det labrador, da Sørens store  lidenskab næst efter brevduesporten var jagt. Vor gode gamle labrador blev 13 og måtte aflives p.gr.a. gigt og en kræftknude i munden. Efter hende havde vi bestemt, at vi ikke skulle have hund mere, da Søren et år forinden havde fået en blodprop i hjernen, og herefter ikke længere var i stand til at gå på jagt. 

Men - men - men, der gik kun få måneder, så mødte vi border terrieren. Det var gennem Iben Ormand (Kennel Always Fox Ready), som kom på samme rideskole som vores datter Mette. I første omgang synes jeg, at border terrieren var en underlig grim hund, men ved nærmere bekendtskab faldt både Søren og jeg for den, og da Borderhouse Beauty Queen nogle måneder efter fik hvalpe, købte vi én af hendes hvalpe. Det blev starten på bordereventyret ”Dueslagets Border terrier”.

Det viste sig hurtigt at være et rigtig godt valg. Border Terrieren er en lille robust hund, og den er meget let at håndtere - også for Søren. De kan komme med på jagt, især på gravjagt er border terrieren god, man har stor fornøjelse af dem til lydighedstræning og ikke mindst på agilitybanen - og så ikke at forglemme: border terrieren er også en fantastisk dejlig  skødehund, som bare nyder, at blive nusset med.

Vore 3 tæver har alle 1. præmie på grav - og gravtræning er noget hundene elsker, da de her får arbejdet med alle deres sanser.

Udover interessen for hundene, har jegværet biavler på hobby-plan. Det var utrolig fascinerende, og her brugte jeg mange timer. Desværre måtte jeg afhænde bierne i 2012, p.gr.a. min medfødte lidelse ikke længere tillod denne hobby.

Jeg øjner enhver chance for at komme ud i naturen for at fotografere. Det er blevet til mange dejlige billeder og oplevelser i årenes løb. Jeg kan sidde i et skjul i timevis for at lure efter en lille pip-fugl. Jeg har været fotograf for DTK i en årrække, og er med på alle landets udstillinger.

Jeg har haft min kajak liggende i Føns Søsportsklub, hvor det er blevet tid til mange ture på Gamborg Fjord, når tid og vejrforhold tillod. Den interesse har jeg desværre også måttet drosle ned, og nu har jeg en kajak liggende ved hytten på Værnet, og her bliver det af og til en tur på Ringkøbing Fjord, sammen med barnebarnet Jannick, som også har en kajak.

Vi har en hytte på Værnet, hvor jeg godt kunne opholde mig året rundt. Her er bare alt, hvad vi behøver: natur, jagt, fiskeri og stilhed!  Dog manglede der én ting: Jagtkammeraten til at apportere, når man skulle alene ud på ande-/gåsejagt. Det resulterede i, at vi i 2010 anskaffede os en trænet labrador - jeg havde ikke mod på at bruge et par år af mit liv, på at træne en hvalp til at "gå med". Vi anskaffede derfor "Alto" i stambogen: Coalbrook's Oak. Han er en dejlig sort labrador, som bare af faldet rigtig godt til i familien - og de små border terrier elsker ham. Første gang jeg var afsted med ham, skød jeg en and for ham, og alt gik lige efter bogen. Han går igennem alt, og er meget vedholdende. Håber at vi i ham har en jagtkammerat i mange år.  

Søren og Michael dyrker brevduesporten med stor entusiasme. Derfra kennelnavnet ”Dueslagets”.